Om DFD

DFD blev startet i 1958 og leverer specialiserede tekstil- og logistikløsninger til alle brancher. En opdeling i fem markedsspecialiserede divisioner sikrer en kundevendt udvikling af virksomheden med fokus på de krav og behov, den enkelte branche møder. Den svenske vaskerikæde Textilia er også en del af DFD, og tilsammen er der ca. 2.000 ansatte.

DFD dækker både den offentlige og private sektor i hele Danmark, Norge og Sverige; herunder social- og sundhedsområdet, produktionsvirksomheder, fødevarevirksomheder, medicinalvirksomheder, industrien, liberale erhverv, hoteller, restauranter m.fl.

Ansvarligt forbrug og produktion

Siden virksomhedens start har vi arbejdet med miljø, bæredygtighed og social ansvarlighed. Det ligger dybt i vores kultur at agere ansvarligt over for både kunder, medarbejdere, miljø og samfundet som helhed. For os er det sund fornuft, og så giver det menneskelig og forretningsmæssig værdi.

Igennem mere end et årti har vi arbejdet målrettet med genanvendelse af kasserede tekstiler. Det hele startede med konceptet re:Something, og siden er også LEFTOVER opstået. Koncepterne bygger på tætte samarbejder med designerne Victoria Ladefoged og Klaus Samsøe, som begge har en bæredygtig tilgang til mode. Fra DFD’s side var ambitionerne dengang at forlænge vores tekstilers levetid ved at puste nyt liv i dem i nye designs. Den ambition bygger vi fortsat videre på, og nu kan artiklerne også erhverves af private. 

Sådan arbejder vi med ansvarlig forbrug og produktion.